Marie Bendix Jordt
Marie blev introduceret til yoga i 2007, og siden da har hatha yoga været en fast del af hendes liv. Det er en rolig og samtidig udfordrende praksis, som har givet hende en styrke og ro, som hun i dag har stor glæde af at kunne dele med andre. Marie er uddannet yogalærer fra Simon Krohn i 2025.
Til dagligt arbejder Marie som lærer på FGU, hvor hun underviser unge, der har forskellige udfordringer. Her bruger hun også yoga som et redskab til at skabe kontakt til kroppen, give ro og pstyrke – både fysisk og mentalt. Marie er uddannet lærer og cand.pæd. i pædagogisk antropologi, og den baggrund præger hendes tilgang til undervisning: med nysgerrighed, respekt og et fokus på at møde mennesker, hvor de er.
Maries yogaundervisning er nærværende og rolig. Det betyder meget for hende at skabe et trygt rum med plads til både fordybelse og et smil på læben. Yoga behøver ikke være højtideligt – der må gerne være lethed og plads til at være menneske.
Marie underviser i klassisk hatha yoga, hvor vi arbejder med styrke, smidighed og balance mellem krop og sind. Der er ikke noget, du skal præstere – du er god nok, præcis som du er. Stillingerne tilpasses, så både begyndere og let øvede kan være med, og vi arbejder med forskellige variationer undervejs.
Maries ønske er, at du går fra timen med en følelse af ro og lettelse i kroppen – og med et klarere sind. En pause midt i en ofte travl eller urolig verden.
Timen begynder altid med, at vi lige lander og mærker vejrtrækningen, og vi afslutter med en afspænding. Det er i det stille, at yogaen ofte arbejder dybest.
Alle er velkomne – også dig, der aldrig har prøvet yoga før.
Marie underviser efter princippet keep it simple – yoga skal være tilgængeligt for alle.
Betaling sker direkte til yogalæreren.
Payment goes directly to the yoga teacher.
MobilePay: 26746307
eller kontant ved holdstart i studiet.
or in cash at the beginning of the class.